Rapport: Menneskelige og
økonomiske omkostninger
– når børn vokser op i familier med psykisk sygdom
Børn af forældre med psykisk sygdom lever med større belastninger end deres jævnaldrende.
Det kan have store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger at vokse op som barn af forældre med psykisk sygdom.
Det viser undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer”, som Syddansk Universitet (SDU) har lavet i samarbejde med Spørg Mere.
Børn af forældre med psykisk sygdom er en stor og overset gruppe, og SDU’s undersøgelse dokumenterer de belastninger, som mange af disse børn lever med. Spørg Mere anbefaler, at vi som samfund bliver bedre til at opspore, forebygge og tilbyde den støtte, som børnene har brug for. Hvis vi ikke gør det, vil opvæksten med forældre med psykisk sygdom også i fremtiden få større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end den behøver at have.
I undersøgelsen har SDU fulgt ti årgange af børn i de nationale registre, fra de blev født, og til de ældste var 26 år. I alt indgår over 667.000 børn. Formålet er at sammenligne børn af forældre med og uden psykisk sygdom.
Andel, som har haft kontakt til psykiatrien eller fået en psykiatrisk diagnose i somatikken, 0-26 år
32 %
Børn af forældre
med psykisk sygdom
15 %
Børn af forældre
uden psykisk sygdom
Læs mini-rapporten:
Læs hele undersøgelsen
Læs hele undersøgelsen: ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at vokse op med forældre med mentale helbredsproblemer’, der er udarbejdet af Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Spørg Mere.
Nøgleindsigter fra rapporten
- Den gennemsnitlige samfundsmæssige omkostning for et barn er over 400.000 kroner højere, hvis forældrene har en psykisk sygdom.
- De samlede omkostninger forbundet med børn af forældre med psykisk sygdom er 7,5 mia. kroner højere pr. årgang sammenlignet med børn af forældre uden psykisk sygdom de første 26 år af børnenes liv.
- Knap hvert tredje barn, der voksede op med en far eller mor med psykisk sygdom, havde selv haft kontakt til psykiatrien eller fået en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fyldte 27 år. For børn med forældre uden psykisk sygdom gælder det knap hvert syvende barn, altså væsentligt færre.
- Børn af forældre med psykisk sygdom afsluttede folkeskolen med et karaktergennemsnit, som var 0,6 karakterpoint lavere på tværs af alle fag end for de klassekammerater, hvis forældre ikke har psykisk sygdom.
- To tredjedele af de unge, hvis forældre har psykisk sygdom, gennemførte en ordinær ungdomsuddannelse, inden de fyldte 22 år. Det samme gjaldt for 84 pct. af unge med forældre uden psykisk sygdom.
- 8 % af børn af forældre med psykisk sygdom blev anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, sammenlignet med 1 % børn af forældre uden psykisk sygdom. Der var også en større andel, som fik en dom for kriminalitet eller var ofre for kriminalitet.
Systematisk opsporing og obligatoriske tilbud til børn og unge i familier med psykisk sygdom
Vi ved, at mange af de unge, som er vokset op med forældre med psykisk sygdom, står på tærsklen til voksenlivet med væsentligt ringere livsmuligheder end deres jævnaldrende.
Fælles for disse unge mennesker er, at deres forældre har søgt behandling for en psykisk sygdom. Forældrene har dermed været i kontakt med sundhedspersoner, som kunne opspore og iværksætte en tidlig, forebyggende indsats for børnene. Som kunne spørge, om patienten havde børn. Som kunne tilbyde patienten støtte til forældrerollen. Som kunne tilbyde samtaler og hjælp til børnene eller til hele familien. Eller som kunne hjælpe familien med at søge hjælp i kommunen ved behov.
Det sker ikke systematisk i dag, og der findes heller ikke udbredte støttetilbud til børnene.
Derfor anbefaler Spørg Mere, at:
Alle sundhedspersoner SKAL spørge til børnene, når en forælder diagnosticeres og behandles for psykisk sygdom.
Alle psykiatriske centre og behandlingssteder i psykiatrien SKAL tilbyde børnene og familierne forebyggende støtte.
Alle kommuner SKAL have målrettede, forebyggende tilbud til børn og familier.
Alle børn SKAL have ret og adgang til hjælp, uanset hvor i landet de bor.
Om rapporten
Rapporten bygger på undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer”, der er lavet af Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Spørg Mere.
Undersøgelsen bygger på registeroplysninger om alle børn født i Danmark fra 1995 til 2004 i en periode på 10 år. På baggrund af oplysningerne undersøger forskerne, hvordan det går børnene, når det gælder bl.a. psykisk helbred, uddannelse, anbringelser og kriminalitet til og med 2021, hvor de ældste er 26 år. SDU har også beregnet de samfundsmæssige omkostninger på udvalgte områder som sundhed, anbringelser, domme og tabt produktivitet.
Børnene er opdelt i grupper baseret på, om de har en forælder med ingen, lettere eller moderate/svære mentale helbredsproblemer. I rapporten beskrives de moderate/svære mentale helbredsproblemer som psykisk sygdom. De udgør 27,2 pct. af børnene.