Rapport: Fordomme rammer
børnene
Når der er psykisk sygdom i familien
Fordomme gør livet svært for børn af forældre med psykisk sygdom
Det er pinligt for et barn at have en mor med skizofreni eller depression
Fire gange så mange voksne som børn synes, det er pinligt for et barn at have en mor med depression eller skizofreni. Og flere voksne end børn tror, at en person med skizofreni er farlig, og at et barn af en forælder med psykisk sygdom er bange for forælderen.
Det viser en undersøgelse fra Spørg mere blandt 2.035 børn i 7. klasse og 2.009 voksne i Danmark. Andre danske og internationale undersøgelser viser, at fordomme, misforståelser og generaliseringer om psykisk sygdom er udbredte i befolkningen og at det har negative konsekvenser for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
For tabu og fordomme rammer ikke kun de voksne, der har en psykisk sygdom. De rammer også deres børn, og de rammer hårdt. Mange børn af forældre med psykisk sygdom mærker omgivelsernes fordomme og vender dem indad. De føler sig anderledes end deres jævnaldrende, og de taler sjældent med nogen om det, der er svært. Også forældre med psykisk sygdom reagerer på fordomme. Det gør de ofte med tavshed og ved at skjule sygdommen – både over for omgivelserne og deres børn.
Det er pinligt for et barn at have en mor med skizofreni – mener hver femte voksen
Kilde: Spørg mere (2022)
Læs hele rapporten:
Fordomme rammer børnene
Rapporten undersøger, om børn og voksne har forskellige holdninger til psykisk sygdom. Selvom der stadig mangler viden på området, peger resultaterne på, at flere voksne end børn har negative holdninger.
Nedbryd tabuer og fordomme om psykisk sygdom
Spørg mere-partnerskabet mener, at regioner og kommuner bør sikre, at alle fagpersoner omkring familier med psykisk sygdom får kompetencer til at kunne spørge ind til, støtte og hjælpe familierne. Hvad end forældrene får behandling i den regionale voksenpsykiatri, hos egen læge, privatpraktiserende psykolog eller i den kommunale socialpsykiatri, så skal fagpersoner være klædt på til at opspore og hjælpe børnene og deres familier.
Men hjælpen starter med, at vi voksne tør at tale om psykisk sygdom og spørge børnene, hvordan de har det. Derfor lyder de to nye anbefalinger i Spørg mere-partnerskabet:
Bryd tabuer og fordomme gennem oplysning og undervisning
Folketinget skal afsætte midler til årlige, afstigmatiserende oplysningskampagner rettet mod alle voksne.
→ Fordi uvidenhed skaber fordomme. Fordommene rammer forældre med psykisk sygdom og deres børn. Resultatet kan være, at de voksne omkring børnene ikke rækker ud, og at børnene ikke får hjælp.
Journalister og medier skal medvirke til at nedbryde fordomme ved at bruge et sprog, der ikke stigmatiserer mennesker med psykisk sygdom. Det samme gælder på journalistuddannelserne. Journalistbranchen kan hente inspiration til etiske retningslinjer hos organisationer, der repræsenterer mennesker med psykisk sygdom.
→ Fordi medierne spiller en central rolle i at fastholde og nedbryde fordomme om psykisk sygdom.
Folketinget skal afsætte midler til årlige, afstigmatiserende oplysningskampagner rettet mod børn og unge. Kampagnerne skal rulles ud på de medier og kanaler, hvor børn og unge er.
→ Fordi fordomme tillæres gennem livet, skal børn allerede fra folkeskolealderen lære, at psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Det er helt almindeligt, og noget man kan tale højt om uden at føle skyld eller skam.
Folketinget skal afsætte midler til relevant og alderstilpasset undervisnings- og dialogmateriale til eleverne i grundskolen. Materialerne skal hjælpe lærerne med at bryde tabuet om psykisk sygdom. Samtidig skal alle grundskoler og ungdomsuddannelser have kompetente medarbejdere, som er klædt på til at tale med og støtte børn og unge, hvis forældre har psykisk sygdom.
→ Fordi det står i Folkeskoleloven, at eleverne skal undervises i mental sundhed. Undervisningen vil også give børn, der er pårørende, flere handlemuligheder og gøre det nemmere for børnene at tale med deres venner om det, der er svært.
Styrk kompetencerne og nedbryd tabuer blandt fagpersoner
Regioner og kommuner skal sikre, at alle fagpersoner omkring forældre med psykisk sygdom ved, hvordan psykisk sygdom kan påvirke forældreevnen, familielivet og børnene. Samtidig skal det være et ledelsesmæssigt fokus at styrke den faglige opmærksomhed på de pårørende børn.
→ Fordi det er afgørende, at fagpersoner ved, hvordan de kan støtte og hjælpe familien. Indsatsen skal også støtte fagpersoner i at bryde med de fordomme og tabuer, der gør det svært for en stor del af dem at spørge til børnene.
Folketinget skal afsætte midler til, at fagfolk omkring børnene som f.eks. skolelærere, pædagoger og sagsbehandlere får adgang til målrettet og handlingsorienteret viden om, hvad forældres psykiske sygdom kan betyde for børn.
→ Fordi disse fagfolk har en særlig mulighed for at række ud til børnene, skal de vide, hvordan de kan hjælpe og tale med børnene.
Nøgleindsigter fra rapporten
- 20 procent af de voksne svarer i rapporten ja til, at det er pinligt for et barn at have en mor med skizofreni. Det samme gælder 5 procent af de adspurgte børn.
- 15 procent af de voksne mener, at det er pinligt for et barn at have en mor med depression – det samme gælder 4 procent af de adspurgte børn.
- En tredjedel voksne tror, at et barn, som har en mor med skizofreni, er bange for sin mor. Det er over dobbelt så mange som blandt børnene.
- 9 ud af 10 voksne mener, det er vigtigt for et barn af en mor med skizofreni eller depression at tale med en voksen om sygdommen.
- 7 ud af 10 børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp til at håndtere deres situation.
- 310.000 børn i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom. Det viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2019.
