Om indsatsen
Spørg mere
– så fylder det mindre.
Hvad er problemet?
1 ud af 4 børn har en mor eller far, der lider af psykisk sygdom. Og 7 ud af 10 får ikke tilbud om hjælp. Men når børn vokser op med psykisk sygdom som ekstra familiemedlem, er støtte og omsorg afgørende. Både for nutiden, men også for fremtiden.
Hvorfor er det et problem?
Over halvdelen af alle børn, hvis forældre har svær psykisk sygdom, får selv en psykisk lidelse, før de fylder 30 år. Forældre, der både har børn i huset og sygdom i sindet, har svært ved at give al den omsorg, børn har brug for. Og det har store personlige omkostninger for den enkelte og store økonomiske og samfundsmæssige omkostninger for os alle.
Hvad er løsningen?
Problemet skal løses på flere niveauer, men en del af løsningen er at spørge mere ind til børn, som har forældre med psykisk sygdom. Klasselæreren og fodboldtræneren. Onklen og tanten. Naboen og forældrene i vennekredsen. For når voksne spørger ind, er det lettere at være barn. Og et spørgsmål er et godt sted at starte. Hvordan har du det? Hvordan går det derhjemme? Er der noget, vi skal tale om?
Desværre er vi voksne alt for gode til at passe os selv. Det er jo uhøfligt at stikke næsen i andres sager. Det har vi fået at vide, siden vi var små. Derfor kan det lyde ulogisk, når vi beder voksne om at være lidt grænseoverskridende. Om at spørge lidt mere. Og blive ved, når det ikke virker første gang. For der er forskel på høflighed og omsorg, og børn har brug for det sidste. Når voksne spørger ind, får barnet en vej ud. Det føler sig set. Skuldrene sænkes, ensomheden mindskes og selvværdet vokser.
Derfor er vi hos Psykiatrifonden og Børns Vilkår gået sammen i et partnerskab med Ole Kirk’s Fond om at støtte børn, hvis mor eller far har psykisk sygdom. Så de trives i nuet og har mindsket risiko for psykisk sygdom i fremtiden. Alle børn fortjener et godt liv. Med alle de muligheder og umuligheder, det indebærer. Og vi kan starte med at spørge lidt mere.
1 ud af 4 børn har en mor
eller far, der lider af psykisk sygdom.
Kilde: Psykiatrifonden (2019)
7 ud af 10 får ikke den hjælp,
de har brug for.
Kilde: Psykiatrifonden (2019)
Sådan arbejder vi
Her er nogle af de områder, vi arbejder indenfor.
Forebyggelse
Vi arbejder for at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner, så alle børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom, får den rette hjælp i tide.
Lovgivning
Partnerskabet arbejder på systemforandringer, der kan sikre, at børnene opspores og får den hjælp, de har behov for – uanset hvilken kommune eller region, børnene og deres familier befinder i.
Aftabuisering
Vi vil gennem kommunikation og vejledning arbejde for at aftabuisere det at være barn og have forældre med psykisk sygdom. Vores mål er at hjælpe voksne med at hjælpe børn. Voksne skal blive bedre til at spørge ind, selv om børnene ikke er deres egne. Det kræver en adfærdsændring hos den enkelte og en kulturforandring i samfundet. Det er ikke nemt, men til gengæld afgørende for en fremtid, hvor børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom, kan opleve, at psykisk sygdom i familien er noget, man kan tale om og gøre noget ved. På lige fod med fysiske sygdomme.
Mobilisering
Sammen med organisationer, aktører og institutioner i samfundet, som spiller en rolle i børns dagligdag, vil vi sætte mere fokus på børn som pårørende og sikre, at aktører omkring børnene er klædt på til give den støtte, som børnene har brug for. For vi ved, at det at føle sig som en del af et fællesskab er en stærk beskyttende faktor mod mistrivsel og senere udvikling af psykisk sygdom.
SPØRG MERE – GØR MERE
Børn, der vokser op med en far eller mor med psykisk sygdom, er ekstra sårbare. Sygdommen kan gøre det vanskeligt for familien at række ud efter hjælp til børnene, og børnene kan være svære at få øje på, fordi de ofte værner om deres forældre og skjuler problemerne for omverdenen. Børnene har brug for, at tabuet brydes – og for at de ikke selv har ansvaret for at række ud efter hjælp.
Partnerskabet bag indsatsen ’Spørg mere – så fylder det mindre’ anbefaler følgende:
Spørg til børnene
I voksenpsykiatrien og hos egen læge skal der altid spørges til, om patienter med psykisk sygdom har ansvar for børn. Det skal indarbejdes i systemet, så det for eksempel kan registreres som en klinisk aktivitet at spørge til børnene. Målet er at sikre, at der er fokus på børnene i familien, så familien både sammen og hver for sig får den hjælp og støtte, de har brug for.
Støt forældrene
Forældrene har en meget stor betydning i børnenes liv og meget stor indflydelse på deres udvikling. Forældre med psykisk sygdom er i kontakt med mange fagpersoner, og de skal altid mødes med den indstilling, at de som alle andre ønsker at være de bedst mulige forældre for deres børn. Forældrene skal støttes i at løfte forældreopgaverne bedst muligt.
Bryd tavsheden om psykisk sygdom
Tavsheden om psykisk sygdom skal brydes. Psykisk sygdom er tabu i familier med psykisk sygdom, blandt fagfolk og i samfundet generelt. Tabuet gør det svært at tale om sygdommen. Men det værste, man kan gøre som voksen, er ikke at sige noget – for børnene betaler prisen for de voksnes tavshed. Alle voksne kan gøre en forskel ved at tale åbent om psykisk sygdom og ved at spørge ind.
Støt børnene og deres familier
Børn af forældre med psykisk sygdom skal have ret til pårørendevejledning og relevant støtte. Kommunerne skal hjælpe familierne med at tale om sygdommen – og med at høre og se, hvad sygdommen betyder for børnene. Pårørendevejledningen skal varetages af fagfolk med børnefaglige kompetencer og viden om, hvordan psykisk sygdom påvirker en familie.
Giv børnene ret til hjælp
Børnenes ret og adgang til hjælp skal sikres gennem lovgivning. Børn af forældre med psykisk sygdom har forskellige vilkår og forskellige behov. Vejledning og støtte skal derfor tilpasses det enkelte barn. Børnenes ret til hjælp skal sikres gennem lovgivning og de tilhørende vejledninger, så ingen børn tabes af systemet.
Partnere
De udvikler sig alderssvarende, og deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.