Gør en forskel

Interesse og spørgsmål gør en forskel. Når voksne spørger ind til barnet og situationen derhjemme føler barnet sig set, og får mulighed for at fortælle om svære følelser, tanker og oplevelser. Skuldrene sænkes, ensomheden mindskes og selvværdet vokser.

Det kan være svært og uoverskueligt at begynde en samtale med barnet. Brug dine egne observationer og kendskab til barnet. Den viden kan du bruge i samtalen med barnet. Fx ved at spørge ind til konkrete situationer eller at du lagt mærke til ændringer i barnets humør.

Her kommer nogle forslag til formuleringer du kan bruge:

Jeg har lagt mærke til… (f.eks. at du tit kommer for sent, at du ikke har dine ting med dig, at du går og fryser) …er det noget din mor eller far kan hjælpe dig med? Hvorfor ikke?

”Jeg har lagt mærke til… (f.eks. at du er mere stille, bliver hurtigere vred, har været meget væk) …er du ok?”

”Er der noget, der er særlig svært for tiden? Måske i skolen eller derhjemme?”

”Hvordan har du det derhjemme?”
”Hvordan har mor og far det?”
”Synes du at mor/ far kan være uretfærdig nogle gange? Hvornår?”

Jeg har lagt mærke til at din mor/far… (bliver hurtigt sur, ikke kommer så tit, ikke kan deltage så meget etc.) … har du også lagt mærke til det? Ved du hvorfor?

Nogle gange når ens far eller mor ikke har det så godt, så kan det påvirke børnene. Er det sådan for dig?

Det behøver ikke at være lange, komplicerede spørgsmål, da helt almindelig interesse og omsorg for barnet er netop det, som gør forskellen.

Voksne føler ofte, at det er uhøfligt at blande sig i andres liv, og derfor kan det virke grænseoverskridende at skulle stille personlige spørgsmål. Men det er helt afgørende for at hjælpe barnet, så pak overhøfligheden væk og gør en forskel med et spørgsmål. Det er det børn, der har brug for hjælp, ønsker sig.

Første skridt er at stille et spørgsmål. Det er dog sjældent, at børn åbner op for bekymringer og følelser ved første spørgsmål. Derfor kan det være nødvendigt at spørge og være oprigtig interesseret flere gange over en længere periode. Du må være vedholdende, åben og nysgerrig, så barnet overbevises om, at du er oprigtig interesseret og er en voksen, der er værd at åbne op for. Sig til barnet at du vil spørge til det igen på et nærmere angivet tidspunkt.

Undersøgelser viser, at børn gerne vil spørges ind til deres trivsel og livssituation, og at de gerne vil spørges flere gange. Det er vigtigt, at du ikke efterlader barnet med en åben invitation til, at de selv kan henvende sig – stil hellere det samme spørgsmål igen og igen, så barnet bliver bekræftet i, at du faktisk er interesseret og fortjener tillid. Det tager tid at opbygge tillid, så tålmodighed er afgørende.

Ligesom det er vigtigt at spørge flere gange, er det også vigtigt, at du som den voksne tager ansvar for kontakten. Det betyder at du skal tage initiativet til samtalen og holde fast, og at det er dit ansvar at forsøge at opbygge en tillidsfuld relation til barnet.

Børn trives med faste aftaler og forudsigelighed, særligt hvis hverdagen derhjemme mangler netop dét. Når du tager ansvar for rammerne om samtalen, fjerner du ansvar fra barnets skuldre og giver mulighed for ro og frirum. Derfor kan det hjælpe barnet, at I laver aftaler fx for hvornår I skal tale sammen igen. Det er vigtigt at du tager ansvar for at lave disse aftaler og at du ikke lover mere end du kan holde. Du kan sige:

”Jeg ringer til dig igen på torsdag på samme tidspunkt”

”Jeg kører dig til fodbold hver torsdag, så kan vi tale sammen i bilen”

”Vi går en tur sammen igen på søndag”

Du kan have en tillidsfuld og vigtig relation til barnet, uanset hvor tæt du er på familien. Hvis du er en del af barnets liv, enten tæt på eller hvis du er en ven/venindes forælder, en nabo, er bedsteforælder, barnets træner, leder, lærer eller pædagog. Det relevante er, at du er den voksne, der tager ansvar og viser omsorg.

Det kan være rart, at forældrene er inddraget i den aftale du har med barnet, så de også er indforstået fx med en gåtur eller at du henter og bringer til svømning. Det er samtidig vigtigt ikke at bryde barnets tillid, men lad det være op til barnet hvad forældrene skal vide.

Du kan tilbyde barnet at I snakker med forældrene sammen, at du taler med forældrene eller blot tale med barnet om vigtigheden af, at forældrene ved hvad barnet går og bekymrer sig om. Det kan være svært, særligt hvis du er tæt på forældrene, men det er vigtigt, at barnet kan stole på dig og at jeres relation er tillidsfuld. Hvis du vurderer at noget barnet fortæller, er akut alvorligt, skal du naturligvis reagere.

Hvis du vurderer, at det, som barnet fortæller, er alvorligt og kompliceret, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp udover den omsorg og støtte du selv kan give barnet. Du kan altid lave en underretning, hvis du har kendskab, mistanke eller bekymring for et barn der levet under forhold der kan bringe barnets udvikling eller sundhed i fare, eller hvis barnet oplever vanrøgt eller nedværdigende behandling. Når man har lavet en underretning, er det kommunens ansvar at undersøge sagen nærmere. Underretningen laves på kommunens hjemmeside.

Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre i en konkret situation, finder du nedenfor link til en række faglige og gratis rådgivningstilbud som er til barnet, for forældrene og de pårørende omkring familien. Det kan være en stor hjælp for barnet, at du har undersøgt hvilken hjælp der findes. Hvis du ikke har mulighed for at være en fast støtte, så kan det at videreformidle tilbud der henvender sig til barnet også gøre en forskel for barnet.

Det er vigtigt at understrege, at de gode råd har til formål at vejlede og støtte dig i at være en vigtig voksen for et barn. Der er dog ikke tale om en alt-eller-intet-situation, så gør det, som du synes fungerer for dig og barnet og lov aldrig mere end du kan holde. Din omsorg og interesse for et barn i en familie med psykisk sygdom gør en stor forskel.

www.kombu.dk