Rapport: De oversete børn
Når mor eller far har en psykisk sygdom
Børn af forældre med psykisk sygdom får ikke den nødvendige hjælp
At være barn af en forælder med psykisk sygdom kan være en stor udfordring. Børnene trives generelt dårligere end andre børn. De har oftere lav livstilfredshed, problemer i sociale relationer, faglige vanskeligheder og højere fravær fra skolen. Flere har også lav kropstilfredshed, skader sig selv og har selvmordstanker.
En spørgeskemaundersøgelse fra Spørg Mere blandt børn i 7. klasse viser, at børn af forældre med psykisk sygdom ofte har det svært. Fire ud af ti angiver at have lav livstilfredshed. Det er over dobbelt så mange som i gruppen af børn, der ikke oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom. Næsten tre gange så mange børn af forældre med psykisk sygdom er sjældent eller aldrig i godt humør, sammenlignet med børn, der ikke oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom.
Fire ud af ti angiver at have lav livstilfredshed.
Kilde: Spørg mere (2021)
Læs hele rapporten:
De oversete børn
‘De oversete børn’ undersøger trivslen blandt børn af forældre med psykisk sygdom og peger på konkrete anbefalinger til at hjælpe børnene.
Se børnene, lyt til børnene, tal med børnene, hjælp børnene
Børn af forældre med psykisk sygdom trives generelt dårligere end børn af forældre, der ikke har en sygdom. Desværre bliver børnene alt for ofte overset. Derfor skal børn sikres en opsporingsgaranti, når deres forældre behandles i psykiatrien, eller når forældrene går til egen læge, praktiserende psykolog eller psykiater på grund af psykisk sygdom. For at støtte børnene og forhindre, at de selv udvikler psykisk sygdom, anbefaler Spørg Mere-partnerskabet at:
Voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom
De mest komplekse og svære psykiske sygdomme varetages af den regionale voksenpsykiatri. Her behandles de forældre, som har særlig svært ved at håndtere hverdagen. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at deres børn har behov for særlig hjælp og støtte. Voksenpsykiatrien må ikke glemme patienternes børn eller glemme at se på patienterne som forældre og tale med dem om forældreopgaven.
Vi skal sikre, at der på alle voksenpsykiatriske afdelinger spørges til, om patienten har børn. Behandlerne skal også spørge forældrene, om nogen har talt med børnene om forælderens psykiske sygdom. Det er helt afgørende, at forpligtelsen til at spørge til børnene har et ledelsesmæssigt fokus.
Men det er ikke nok at spørge til børnene. Den regionale voksenpsykiatri skal være forpligtet til at tilbyde en motiverende forsamtale og herefter et fælles samtaleforløb med alle børn og forældre. Familiesamtalernes formål er at sætte fokus på, hvordan forælderens sygdom påvirker familien og børnene, og at støtte familien i at bryde tabuet om psykisk sygdom. Der skal desuden være tilbud om samtalegrupper til de børn og unge, som vil have gavn af at møde andre i samme situation.
Alle kommuner skal have tilbud til børn og forældre i familier med psykisk sygdom
En stor del af forældre med psykisk sygdom behandles hos egen læge, privatpraktiserende psykiater eller psykolog eller i den kommunale socialpsykiatri. Vi skal sikre, at disse fagpersoner spørger ind til børnene og til, om nogen har talt med børnene om den psykiske sygdom.
Men det er ikke nok, at børn af forældre med psykisk sygdom opspores. Der skal også tilbydes let tilgængelig, hurtig og effektiv hjælp til børnene dér, hvor de bor.
Det skal være obligatorisk for alle kommuner at sikre, at familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom, har adgang til pårørendevejledning med fokus på børn. Vejledningen skal ikke kræve visitation, men være let tilgængelig, så børnene og deres familier har nem adgang til den. Både børn og forældre skal kunne henvende sig, og adgangen skal gælde, uanset om forælderen er i behandling i psykiatrien eller ej.
Medarbejderne i den kommunale pårørendevejledning skal have specialiseret viden om psykisk sygdom, psykisk sygdom i kombination med forældreskab samt viden om børns behov, udvikling og mistrivselsreaktioner.
Børn og familier er forskellige. Derfor skal det være obligatorisk for kommunerne at have flere tilbud til børnene og deres forældre: Nogle familier har blot brug for et overblik over kommunens forskellige tilbud. Nogle børn har brug for mere omfattende hjælp. Kommunens tilbud skal altid baseres på en stepped care model, hvor det enkelte barns behov afgør, hvilket tilbud barnet skal have.
Når kommunen modtager en underretning om børn af forældre med psykisk sygdom, skal pårørendevejledningen altid aktiveres.
Nøgleindsigter fra rapporten
- Mere end halvdelen af børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom bliver selv syge senere i livet.
- 4 ud af 10 samtaler på BørneTelefonen, om psykisk syge forældre, handlede om psykisk mistrivsel som ensomhed, angst, selvmordstanker og selvskadende adfærd hos barnet (i de første tre kvartaler af 2021). Det er næsten dobbelt så mange som i andre samtaler.
- 47 pct. af samtalerne om forældre med psykisk sygdom på BørneTelefonen gav bekymring om omsorgssvigt i de første tre kvartaler af 2021. Til sammenligning opstod bekymringen i 9 procent af alle andre samtaler med børn og unge.
- 7 ud af 10 børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp til at håndtere deres situation.
- Over halvdelen af forældre med en psykisk sygdom, som henvender sig til Psykiatrifondens rådgivning, har ikke talt med deres børn om sygdommen. Næsten tre fjerdedele har ikke talt med barnets skole eller institution om sygdommen.
- 4 ud af 10 børn i syvende klasse, som oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom, har ikke talt med nogen om sygdommen.